Til skibsaften tirsdag var vi syv personer samlet til en dejlig aften på værkstederne, og pludselig blev vi ni da Mikkel og Brian kom forbi på motorcyklen. Gensynsglæde og hygge.
Der blev lave flere tusindespalttinger, så nu mangler vi kun to. Kofilnaglerne og klyverbommen blev endnu en gang lakeret og en spandfuld blokke mere blev pudset og fik olie.
Skibet er kommet i dok
Flere har i ugens løb været på værftet i Løgstør og hjælpe til. Finn var som sædvanligt glad for hjemmebagt kage. Han er godt tilfreds, med det vi har formået i denne weekend.
“Skiwet” er kommet i dok, og det gik rigtig godt.
På nuværende tidspunkt kan vi ikke lave en arbejdsplan, det hele afhænger af hvordan Finn vil gribe arbejdsgangen an.
Kaffe og kage i solen på værftet
Værktøjskassen er pakket med værktøj til at tage planker m.m. ud, og der er hentet maling, lak osv. i linoliebutikken.
Det er godt nok tidskrævende arbejde at tage klinker ud, vi har på tre effektive timer taget 43 ud, hugget en del i klædningen for at finde spir.
Vores plan er at frigøre motorruffet så motoren kan blive hævet, og få taget flere klinker ud. Derudover skal vi drikke noget kaffe og spise madpakke i solen.
Weekendens opgaver på træskibet
I den kommende weekend skal vi have taget planker i styrbord ud, så Finn kan komme i gang på mandag klokken 8.00.
Derudover skal vi slibe og male luger og karmen omkring lasten skal også slibes, inde de skal have lak. Masterne skal også slibes og have fem til ti gange lak og vores store batterier skal op og hjem til vedligehold.
Vi skal desværre have taget af motoren ud, så plankerne under kan skiftes. Motoren skal gøres ren, vandpumpen skal serviceres (det gør vi selv). Derudover skal vi have svejset en af de 6 motorbolde, der knækkede sidst på sæsonen, og det hele skal monteres igen, så det går som smurt.
Masterne ligger uden for de er klar til at blive slebet, og lakeret, målet er 10 gange gerne mere.
Vores lasteluger er stillet op til tørring ved siden af masterne, de skal vaskes, slibes let og males hvide indeni og grå udenpå.
Fire uger efter tidsplanen
Vi er fire uger efter tidsplanen, så det er nu der skal knokles. Heldigvis har vi fået rabat, så vi ikke skal betale for at båden kom ind i hallen.
Vi har aftalt med Finn, at han vil flekse så han kan arbejde i weekender, hvor vi så kan hjælpe til, for at vi kan få indhentet de fire uger der er smuttet. Det er dejligt, han er så fleksibel, det må vi støtte op om. .ar
Skriv et svar