Danbolig får deres navn på Skibets spandskøde. Det gør de, fordi Skibet har modtaget 5.000 kroner i støtte af Danbolig.
Skibets og dets besætning takker for den flotte gave.
Skibet klinkes fra agter
1.540 km er der blevet kørt til og fra Løgstør Bådebyggeri den sidste uge.
Båden er glad for vand, så det har altid første prioritet at få vandet Skibet, når besætningen er i Løgstør Bådebyggeri. På den måde undgår vi, at den gode båd tørrer ud og arbejder mod os og ikke med os.
Vi fjerner skidtet, har fundet høvlen frem og er nu ved at tildanne de 30 mm landinger, der burde være. Alle planker til styrbordsside er tildannet og klar til den sidste tilpasning.
Vi har aftalt med Finn, at vi starter med at klinke og male fra agterenden i bagbordsside, så vi kan få tanken, maskinen og batterier på plads og bygge maskinrummet op igen.
Mange underlige løsninger på træskibet
Efter at have rette spanter til, påsat kiler, lavet nye landinger, opboret og proppet de første 75 gamle spir- og klinkehuller til, er vi begyndt at sætte klædning på.
Vi finder mange underlige løsninger, som klinker, der står som et svagt S, og landinger der kun er på et par millimeter og stoppet med bomuld og noget ubestemmeligt rødt lim, der stort set er umuligt at få af. Der hvor limen ikke har kunne holde tæt, er der gummifuge.
Der er boret, sat propper i, høvlet, lavet nye landinger på spanter og kogt vand til at forme den sidst planke.
Finn har fået målt op til nye spanter som aftalt med Tom fra Skibsbevaringsfonden.
Stor tilfredshed med Løgstør bådebyggeri
Skibsaftenen var en stille aften. Rikke hentede blokke og materiale. Peer fik kigget på vores årer, og så stod den på varm kaffe i en kold skipperstue.
Foreningen er meget tilfreds med den professionalisme bådebygger Finn Nielsen udviser på Løgstør bådebyggeri.