Skibet Træskib båd sejlads 8

Grill og skøn skibsaften

Skibsaften var intet mindre end super skøn aften. Alle gjorde en rigtig fin indsats. Besætningen glæder sig sådan til at lære mere, sejle, og hygge mere med de andre ombord. Det er her venskaber skabes og sammenhold formes.

Skibet Træskib båd sejlads 4
Selvom det stadig var køligt, blev der grillet på skibsaftenen.

Hele 13 personer mødte op, der blev grillet, og alle havde en skøn aften. Formanden er også begejstret:

– Jeg er så glad for, stemningen i foreningen, og at medlemmerne tager fat, og at i kan lide at være sammen. Der var en fantastisk stemning til skibsaftenen, siger Peer Bonnemann og tilføjer:

– Det begynder at køre, og besætningen ved mere og mere om at vedligeholde et historisk fartøj og de brænder for fællesskabet. Jeg er Pjattet med jer! mange tak.

Skibet skal saltes

Skibet Træskib båd sejlads 1
Det ligner pudderesne, men det er rent faktisk salt, som er strøet ud på sSkibets planker. På den måde, holder træet bedre på fugten, og risikoen for, at plankerne sætter sig, og der kommer skader på træskibet mindskes.

I Løgstør tørrer Skibet ud i varmen inde i hallen og skal derfor vandes. Ferskvand er ikke godt, og der skal derfor strøs salt på båden. Salt holder på fugten, og derfor skal besætningen, når den er deroppe, tjekke, om der er behov for vanding.

Påske med sejlads, arbejde og hygge

I påsken har besætningen lakeret master, rengjort motorrum, hvilket man bliver møget (beskidt på jysk) af. Vi har støvsuget overskydende vand op i salonen og givet salt og vand. Det var den praktiske del.

Den anden del bestod af kaffe, påskeæg, Hinnerup-sandwich og kage med dejlig fyld, og så en dejligt sejltur på Limfjorden. Vi ku’ ik’ sige nej, til Finns tilbud om en tur på fjorden, hvor vi så sæler og lagde til i Livø havn.

Det har været en skøn dag med 50 procent arbejde og 50 procent hygge og afslapning. Men vi får travlt det næste stykke tid, der bliver brug for os alle.

Ny plan for restaurering skal laves

Skibsbevaringsfonden har bedt Finn i samarbejde med os om at lave en plan for den videre restaurering. Der tænkes specielt på forskibet og plankeværen (det er den der går fra for til agter og bærer dæksbjælkerne), samt udskiftning til trænavler. Planen er, at det skal ske over 6 år.

Ude agter mellem agterdækket og agterspejl er kittet slået fra. Det skal gerne krattes op, så vi kan starte forfra med at komme tråd i og mætte det med trætjære og nyt Kit.

Skibet Træskib båd sejlads 5
Selvom besætningen hygger sig, når de er sammen, bliver der også tid til lidt arbejde.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *